16.2.07

Farlig æggekoger

Køb ikke katten i sækken!
Der er mange producenter der leverer køkkengrej som ikke er i orden.

Jeg har plukket en advarsel fra Forbrugerstyrelsens hjemmeside:

http://www.forbrug.dk/klage/klagesager/afgoerelser/aeldre-afg/aarbog-92/produktsikkerhed/">Se forbrugerstyrelsen:

Æggekoger til mikrobølgeovnForbrugerombudsmanden fik kendskab til, at der på markedet fandtes æggekogere beregnet til mikrobølgeovn, og at disse markedsførtes dels med utilstrækkelig brugsanvisning, dels helt uden.

I flere tilfælde var forbrugere blevet forbrændt, idet ægget eksploderede, når man satte en ske i det.Forbrugerombudsmanden anmodede grossister/forhandlerne om at standse salget af æggekogerne, indtil brugsanvisning/advarsel var udformet.

Forbrugerstyrelsens laboratorium foretog en undersøgelse af æggekogerne og opstillede herefter en række krav til brugsanvisning/advarsel, idet man gav eksempler på ovnens indstilling ved forskellige udgangseffekter og beregnede kogetid, ligesom man advarede om, at æggeblommen for at undgå eksplosion skulle ridses med en skarp kniv eller prikkes flere gange med en nål.

Den grossist, som havde solgt æggekogere helt uden brugsanvisning, udsendte en advarselsskrivelse til sine forhandlere og fremsendte samtidig brugsanvisning/advarsel i overensstemmelse med det ovenfor anførte.Grossisten med den utilstrækkelige brugsanvisning standsede salget og ønskede ikke at genoptage det.

Senere er salget af denne æggekoger uden brugsanvisning fortsat af BILKA. Ved redaktionens slutning har Forbrugerstyrelsen endnu ikke modtaget information om, at dette salg er stoppet.
ref.(1991-4123/5-1)Juridisk Årbog 1992, side 133-134

1 kommentar:

Fasterbassen sagde ...

Jeg har i efterhånden mange år kogt æg i beholderen til mikroovnen.
Som når jeg koger æg på gammeldags facon, bruger jeg først en æggeprikker.
Jeg har aldrig haft uheld med æggekogeren